Your wings were small, but they were there.

Om at miste noget, man aldrig har set, følt eller mærket.

 

En mors kærlighed til sit barn er ubeskrivelig, fra det øjeblik hun finder ud af at hun er gravid, bliver hun mor. En masse følelser, tanker og fremtidsplaner bliver sat i gang og livet kunne ikke være bedre. Alting er forhøjet. Er det mon en dreng eller en pige? Er der én eller to? Hvad skal babyen hedde? Hvordan kommer ens fremtid til at se ud med 2 små blebørn på samme tid? Bliver det mon ligeså let som den første?

Man går i sin egen bobbel af lykke.

Indtil uheldet rammer og man får af vide at man har mistet det. En sort klap går ned. Selvom man får af vide af alle "Der var en grund til dette barn ikke skulle overleve, det ville aldrig nogensinde kunne leve." Det hjalp lidt til at starte med, men når man tænker længere tid over det så kan man ikke bruge den sætning til noget, for med den sætning kommer der flere spørgsmål: "hvorfor skulle det ske for dig?", "hvad var der galt siden du ikke kunne overleve?" "Ville du ikke leve?" "Hvorfor, hvorfor, hvorfor?!"

Det har aldrig været et foster, det har været et barn fra da man fandt ud af at man var gravid. Selvom det ikke har udviklet sig til noget endnu, så er det et barn og kærligheden til det er allerede ubeskrivelig stor. Man har ikke mærket det endnu eller set det på scanning. Der er bare et specielt bånd i mellem mor og det ufødte barn som ikke kan beskrives. Et barn som aldrig kommer til at leve livet, fordi det ikke kunne klare sig.

Nu hvor man har fået konstateret at barnet er væk så er der kun alt det tilbage som ikke kommer til at ske. Alle forventningerne er væk.

Tidlig spontan abort - Læs mere om tidlig spontan abort her.

Just close your eyes, The sun is going down
You'll be alright, No one can hurt you now

Taylor Swift ft. The Civil Wars - Safe & Sound 

Der kommer mere når jeg har fået samlet tankerne om et par dage.