Er jeg så lille?
My head is pounding - it has to come out!
- Jeg har altid været lidt af en outsider, aldrig været første valg til rundbold, eller den person som alle render efter. Jeg har altid haft et par få meget nære venner, men dem har jeg ikke nu..
Jeg har altid følt mig malplaceret og utilpas. Når jeg snakker, så lytter du ikke, selvom jeg står og fortæller om noget som går mig på og som jeg føler jeg vil af med. Du kan finde på at kigge den anden vej og så bare svare ''ja''. Det værste du kan finde på at sige er ''shh'', hvis du lige skal høre noget andet, som pludselig dukkede op. Det er sket, utallige gange i løbet af mit liv og det æder mig langsomt op.
Derfor undre du dig alligevel over hvorfor jeg mon er en stille person. Der har du grunden. Når jeg snakker, så lytter du ikke og jeg er egentlig ikke særlig vigtig.
Jeg har aldrig åbnet mig 100% op for nogen, da jeg ved at det enten kan bruges imod mig, folk lytter ikke, eller så husker folk det ikke. Hvorfor tror alle folk at de er så pisse vigtige? Hallo, jeg er også et menneske, med følelser og jeg har også en gang i mellem brug for at læsse af, det er ikke kun dig.
Jeg skriver ikke til én bestemt person i dette indlæg, tag det som jeg skriver til alle. Hvis du føler dig stødt, så burde du også. For så er det nok fordi jeg engang har følt mig såret over at du ikke lyttede, eller hvis du kun lyttede med et halvt øre. Hvis jeg ikke kender dig, så tænk alligevel over hvordan du lytter til andre mennesker, måske bliver de ligeså såret som mig, hvis man står og snakker til dig og du kigger den anden vej. Det er noget af det værste man gøre. Tænk en gang at jeg i en alder af 22 føler mig nødt til at lave sådan et indlæg, kan vel kalde det et råb om hjælp, før jeg lukker mig helt inde i mig selv. Når man endelig finder en rigtig god person, som man føler man kunne komme det rigtig godt ud ad med, så bliver det også ødelagt.
- Jeg har altid været lidt af en outsider, aldrig været første valg til rundbold, eller den person som alle render efter. Jeg har altid haft et par få meget nære venner, men dem har jeg ikke nu..
Jeg har altid følt mig malplaceret og utilpas. Når jeg snakker, så lytter du ikke, selvom jeg står og fortæller om noget som går mig på og som jeg føler jeg vil af med. Du kan finde på at kigge den anden vej og så bare svare ''ja''. Det værste du kan finde på at sige er ''shh'', hvis du lige skal høre noget andet, som pludselig dukkede op. Det er sket, utallige gange i løbet af mit liv og det æder mig langsomt op.
Derfor undre du dig alligevel over hvorfor jeg mon er en stille person. Der har du grunden. Når jeg snakker, så lytter du ikke og jeg er egentlig ikke særlig vigtig.
Jeg har aldrig åbnet mig 100% op for nogen, da jeg ved at det enten kan bruges imod mig, folk lytter ikke, eller så husker folk det ikke. Hvorfor tror alle folk at de er så pisse vigtige? Hallo, jeg er også et menneske, med følelser og jeg har også en gang i mellem brug for at læsse af, det er ikke kun dig.
Jeg skriver ikke til én bestemt person i dette indlæg, tag det som jeg skriver til alle. Hvis du føler dig stødt, så burde du også. For så er det nok fordi jeg engang har følt mig såret over at du ikke lyttede, eller hvis du kun lyttede med et halvt øre. Hvis jeg ikke kender dig, så tænk alligevel over hvordan du lytter til andre mennesker, måske bliver de ligeså såret som mig, hvis man står og snakker til dig og du kigger den anden vej. Det er noget af det værste man gøre. Tænk en gang at jeg i en alder af 22 føler mig nødt til at lave sådan et indlæg, kan vel kalde det et råb om hjælp, før jeg lukker mig helt inde i mig selv. Når man endelig finder en rigtig god person, som man føler man kunne komme det rigtig godt ud ad med, så bliver det også ødelagt.
Lyt til mig - Jeg har noget jeg gerne vil fortælle
Hør på mig - Måske jeg har det skidt
Snak med mig - Jeg vil rigtig gerne snakke med dig
Vælg mig - Bare en gang i mellem
Ikke nedgøre ting ved mig - Jeg kan godt lide den trøje jeg har på i dag
Ikke nedgøre mig - Jeg er som jeg er
Ikke tal ned til mig - vi er alle lige mennesker
Et råb om hjælp - før det er for sent
Virkelig godt skrevet. Men hvor gør det ondt at læse. Og desværre er der mange der går rundt og har det sådan :( Du altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har lyst.
SvarSletEllers - Har du overvejet at kigge nærmere på siden www.venindeliv.dk - Det er hvor man kan søge nye bekendtskaber, og evt udlægge dette råb om hjælp fra start eller lignende. Ingen fortjener at føle sig utilpas til mode. Og alle fortjener venner <3
Knus Mia
www.blogaboutmia.com (derinde kan du finde min facebook side hvor du kan skrive privat hvis du har lyst..)
Tusind tak for dit dejlige svar Mia. Undskyld jeg først svare nu. Men har simpelthen ikke kunne finde beskeden.
SletTak mange gange for dine gode råd - og jeg følger dig allerede på facebook og vidst nok også din blog (: