Du er, den du vælger at være

Perhaps the secret of living well, is not in having all the answers,
but in pursuing unanswerable questions in good company.
- Rachel Naomi Remen
 
 
Har godt nok haft en lækker weekend!
Kørte mod Kibæk kl. 9 og var fremme omkring kl. 13. Læssede lige vores ting af i Mortens søsters lejlighed, og kørte så ud til Jyllands Parks Zoo, hvor hun arbejder. Brugte et par dejlige timer med at gå rundt og kigge. Tutten sad i klapvognen og fulgte med i hvad der skete rundt omkring hende. Det er ikke en særlig stor Zoo, men lille og hyggelig. De har bl.a. zebraer, giraffer, masser af aber, søbjørne, løver, pantere, æsler, kænguruer osv. osv.
Da klokken blev 16 kørte vi ud og handlede ind til racelette. Vi opdagede at vi havde glemt fløde, så vi måtte en tur til Herning, som tager ca. 20 minutter. Vi tog i Bilka og købte nogle dvd'er. Jeg fik købt 'The Host' (Awesome film (og bog) btw) vi købte cola og HDMI stik også (da der er problemer med søsterens dvd afspiller) vi kom hjem og hvad havde vi glemt at købe?? FLØDE! Arg, typisk! Milla må en tur på tanken og købte en for 13 kr.! HDMI stikket passede heller ikke i hendes bærbar så vi måtte nøjes med at se film på bærbaren. Vi valgte at se Linda P. Aldrig har jeg grint så meget! Det er hysterisk morsomt de første 20 minutter, men derefter bliver det bare sådan lidt... nå?..
 
Dagen efter skulle Milla på arbejde igen, vi blev hjemme og gjorde hendes lejlighed ren. Ved en 14-tiden kom deres mor og så skulle vi til Kolding. Milla skulle på skole så mens hende og deres mor indlogerede hende på skolen, kørte Morten, Ida og jeg i Kolding Storcenter og købte lidt tøj til prinsessen. En super sød sommerkjole. Så kørte vi alle sammen på Flammen for at fejre deres mors fødselsdag og nøj det var lækkert! Buffet for 199 kr. og der var bare ALT! Alt var tilberedt til perfektion. Af kød var der bl.a. Krondyr (Som jeg var helt vild med), kænguru, svinekød, oksekød, and. Mega salatbar og tilbehør. Der manglede bare ingenting.
 
 
Selvom vi havde haft en rigtig hyggelig miniferie var det super dejligt at komme hjem igen.
 
Tutten startede i dagpleje i går. Hun var der 1 time mens Morten og jeg også var der. Det virker som om hun godt kunne lide at være der, for vi nåede kun lige at komme og så ville hun ned og lege. Hun skulle have været der i dag også, men vi havde ikke en særlig god nat, så vi blev hjemme. I morgen skal hun af sted igen, 1 time, UDEN forældre. :( Puhh!
Det er også Mortens sidste ferieuge så starter hverdagen igen. Eller ikke helt. For i næste uge har jeg ikke længere prinsessen hjemme hos mig. Tænker det er en rigtig god idé at sende hende i dagpleje så tidligt, da vi begge skal vende os til det med at stå tidligt op. Jeg starter jo i skole igen d. 30/9 så det tager nok noget tid at skulle vende sig til alt det her.
 
Jeg er begyndt og følge kendte på Instagram. Jeg kunne godt bare give jer navnene, men så er det ikke sikkert I finder de rigtige personer.
I kan finde dem under min profil. zeniab90 - I skal være velkomne til at følge mig også.
 
Min mor kommer til aftensmad, så må nok begynde og gøre mig lidt klar.
 
- Talks <3

Kommentarer

Populære opslag