Vores Bryllup

Vores Bryllup
D. 5. december 2015

Først og fremmest,
vi havde en fantastisk dag!

Jeg overnattede hos min mor og blev vækket af en masse snak ude fra køkkenet. Jeg havde sovet omkring 5 timer grundet hosten og var ærlig talt pisse træt!
Stylisten var allerede kommet og gået i gang med at fikse Eva. 

Jeg havde en morgengave til Morten som jeg gik op og afleverede og jeg fik en retur. Vores skøre familier havde sat en æresport op aftenen inden. 

Jeg fik et rigtig flot armbånd med infinity tegn på. 

Derefter hoppede jeg i bad, og så var det min tur til at blive gjort klar. Det ordnede den helt fantastiske makeup artist Christina Dahl Jensen
Hun blev og hjalp mig i kjolen og sørgede for jeg så perfekt ud. 

Oppe i kirken stod Morten klar og ventede.
Det var så surrealistisk at gå op igennem kirken med min storebror ved min side og mine to piger bag ved mig. Morten var rørt da jeg kom op til ham, men han græd ikke ;-) 

Efter folk havde ønsket tillykke, kom vi udenfor og blev godt nok overkastet med ris, hørfrø og solsikkekerner.. (ja....?) 
Derefter fik vi taget billeder og gæsterne kørte om til festsalen hvor jeg havde forberedt noget underholdning:
Tip 13 om os
Gæt slogans
Mal
Skriv et godt råd
Gæstekasse (i stedet for en gæstebog)
Det blev taget super godt i mod og jeg synes selv det var smart så der var lidt at lave indtil maden ankom. - og selvfølgelig var der en præmie til vinderholdet, som bestod af et hjemmelavet tømmermændskit til hver på holdet. 

HC Unger Fotografi kørte med os om til festsalen, satte lærred op og tog flere billeder af os, samt vores piger og af alle gæster. 


Baren

Bordpynten ved vores bord
Vores mad ankom kl. 17.45 fra smageriet.dk.
Morten holdt velkomsttale under velkomstsnack, og derefter satte vi os til bords.

Her fik vi serveret forret.
Efter den havde vi vores velkomst sang
ja, under hver tallerken lå en regning klar på 49kr.
som selvfølgelig var helt frivilligt om man ville betale.
Vi modtog i alt 6 betalinger. 
Efter sangen holdt Morten en rigtig sød tale for mig.
og så var det vidst nok her vores musiker, Poul Anker, synes der skulle gang i den!
Yes, strømpebåndet skulle frem

og Morten skulle strippe!!!



















Så var der endnu en sang fra os.

Den var hylemorsom

Nu var det min tur. Jeg havde skrevet takketale, til alle dem som på en eller anden måde havde hjulpet til med brylluppet. Da jeg var færdig med at takke alle siger jeg "Så mangler jeg kun at takke en, og det er Morten" og så kom der ellers en tale fra mig på 1 stk. a4 ark. Jeg havde sagt jeg ikke ville holde tale for ham, men selvfølgelig skulle jeg da fortælle hvor meget jeg elsker ham. De 2 taler jeg holdt var sindssygt svært. Jeg er så taknemmelig for alle de mennesker som var med til brylluppet, så jeg var tæt på at hyle konstant, og skulle lige trække vejret et par gange. Puha da!

Efter sangen stillede min storebrors kæreste sig op og sang en virkelig sød sang for os. Romantisk og super flot!

Jeg må nok hellere lige nævne, at når man kommer til mit bryllup, så skal man ikke bare sidde og være gæst og være til bryllup. Næ, jeg har nemlig forberedt noget. Inde i alle bordkort stod der en lille opgave, som var skrevet personligt til hver gæst. Kan lige nævne et par stykker som var utrolig gode til at gøre hvad der stod i dem:
Best man? Lad os se.
- Ret gommens slips efter hver skål 

(Den stakkels mand fik eddermane rendt meget frem og tilbage!)
Rebekka du har en opgave! 
-Efter hver skål skal du råbe, "fordi bruden er den smukkeste"
(Og hun råbte!)
Du er vidne, make it count! 
- Sørg for der bliver kysset.
(Vi kyssede konstant, oppe på stolene og nede under bordene!)

Mortens mormor havde fået til opgave at fortælle en historie fra Mortens barndom. Den rejste hun sig op og fortalte, simpelthen så sødt.

Bagefter gik Mortens mor i gang med en tale. Den var rigtig fin. Forklaret kort, så havde hun taget et par bogstaver som hun lavede om til ord som passede på os. Jeg var meget overrasket over hvor godt hun ramte plet.

Så var der endnu en sang, denne gang fra min mor og søster. Morten og jeg kendte ikke sangen, men takket være vores toastmaster kom vi rimelig godt igen. Men det er da også morsomt at kigge på et brudepar som synger falsk og ikke kender hverken tekst eller melodi :D






Lige et par kysse billeder










Tid til bryllupskage!
Den var så svær at finde, de fleste steder vil de have skyhøje priser for den, men endelig fik jeg et tip fra hende som vi havde hyret som køkkenhjælper.
Tinas konditori - dygtig og fantastisk sød!

Den blev præcis som vi ønskede.
Daim mousse, jordbær mousse, chokoladebunde med twist af orange, overtrukket med marcipan.
Aldrig.Smagt.Bedre.Kage!


Efter alle gæster havde smagt vores helt fantastiske bryllupskage, så var der lige et indslag.

Venligst lavet af Mortens mor og hans søstre.
Vi skulle sidde med ryggen mod hinanden, med en af hver af vores sko i hånden.
Så skulle vi svare på spørgsmål, og se om vi var enige og derved optjene point til præmier.
Udover at svare på spørgsmål, så skulle vi også udføre nogle opgaver.

F.eks.
Hvem er hurtigst til at slå et søm i? -  Vi svarede begge Morten.

Ja Morten vandt! Stort!!

Hvem er hurtigst til at give støttestrømpe på? - Vi svarede begge Zenia.



Morten vandt - Fordi han snød!

Hvem kan skrælle det længste æbleskræl? - Vi svarede begge Zenia.

Jeg vandt!! 

Så var der også,
Hvem kan hurtigst rulle en cigaret? - Vi svarede Zenia. Morten vandt.
Hvem kan hurtigst drikke et glas vand? - Vi svarede Morten. Morten vandt.
Hvem er den mest rapkæftede? - Vi svarede Zenia. Her skulle vi spise et lakridssnørebånd hurtigst. Morten vandt.

Hvem kan hurtigst strikke? - Her svarede jeg Morten og Morten svarede Zenia. Der var egentlig ikke nogen grund til at det skulle bekræftes. Men folk synes lige det skulle vises.

Jep, ingen vandt. For selv med hjælp var vi fuldstændig håbløse til at strikke!

Vi vandt i alt 3 præmier. 1 pakke cigaretter hver, 30 julehjerter og en flaske champagne. Hovedpræmien vandt vi desværre ikke.

Det var virkelig morsomt!

Efter indslaget var det tid til brudevalsen. Vi havde øvet den hjemme 4 gange og den sad bare lige i skabet. Desværre var den sang vi havde øvet til og den sang som musikeren spillede ikke helt ens. Så starten kiksede lige lidt. Men ellers synes vi selv det gik utrolig godt og vi nød det.



og haps haps haps, så kom der lige en saks. Morten blev revet væk fra mig, og så gik mændene ellers i gang med at maltraktere min pæne mand.



Derefter skruede vores musiker op for lyden og så var der ellers fest og dans.


Vi havde en vidunderlig dag, og en brag af en fest.
Det var så perfekt som noget kunne blive.
Vi fik nogle helt fantastiske gaver. Bl.a. En webergrill, et familie maleri og en tur til London - Warner Bros studio- Harry Potter excibit!!





Dagen derpå - trætte men lykkelige. 



Jeg har været i kontakt med mange mennesker omkring planlægningen. Derfor kommer der lige nogle links til de forskellige sider: 

Smageriet.dk
Festen holdte vi i en festsal i nærheden af hvor vi bor, kæmpe stort med plads til alt. 

Udover disse fantastiske sider, så havde jeg lavet min egen bryllupsbog, lidt lige som en scrap bog, hvor jeg skrev alt, virkelig ALT ned. Jeg har lavet lister med alt hvad der er blevet købt, så jeg har styr på hvad vi har brugt af penge, alle ideér, alle de ting jeg har lavet osv. Den var virkelig min bibel allerede fra jeg købte den og er det stadigvæk, fordi jeg stadig bruger den. Min plan med den nu er at jeg tager alle sider ud af den, sætter i plastik lommer og ind i en ordentlig mappe. Min bog er nemlig ved at falde fra hinanden, bagsiden faldt af for 2 mdr. siden. De vigtigste ting til vores bryllup, såsom: lidt af bordpynten, sange, bordkort, slips, tillykke-kort, gæstekassen osv. er alt blevet lagt ned i en papkasse så der kan blive passet på tingene. 

Disse ting lavede jeg selv: 
Bordkort
Velkomst sang
Regninger
Servietter
Lys
Drinkskort
Gæstekasse
Malede en baggrund på det lærred hvor der blev skrevet gode råd.
Sangskjuler
Kuvertbrød
Smør/hvidløgssmør
Tzatziki 
Tømmermændskit

Vores menu:

Velkomstsnacks
- Tortillachips m. rejedip, grissinistænger m. humus. Velkomstdrink.
Twisted rejecocktail- M. melon.
Italiensk inspirret buffet
- Oksespidsbryst, kylling, italiensk steg, ovnbagte kartofler, flødebagte kartofler, salat, broccolisalat, smørpisket flødesovs. Rødvin & hvidvin.
Dessert
- Bryllupskage, fyldte chokolader. Dessert vin & kaffe. 
Natmad
- Koldrøget skinke m. kartoffelsalat.

Vi havde valgt en all included buffet.
Det vil sige, vi fik al ovenstående (undtagelse af bryllupskagen) til én samlet pris pr. kuvert. 



En af de bedste dage i vores liv er overstået. 

Kommentarer

  1. Hvor fantastisk! Tillykke til jer :)

    Venlig Hilsen Kirsten
    http://shitithoughtaboutyouagain.blogspot.dk/

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag